FOTO, MEDIE, DRAMA, MUSIK
Projektlinjen henvender sig til dig, der kan lide at udtrykke dig i fotos og film eller drama og musik. Skoleåret er bygget op omkring tværfaglige undervisningsforløb med overskrifter som f.eks Byens puls eller Reklamefilm og –musik.
Projektlinjen er studieforberedende og projektforløbene foregår i grupper, der forfølger et projekt fra idé-fasen til det færdige produkt. Projektlinjen og projektforløbene lægger op til, at du får færdigheder i at bruge de digitale medier samt musik og drama i forhold til forskellige projekter, som du selv har stor medindflydelse på. Skoleåret slutter med en større fælles feature-forestilling.
