DET FÅR DU HOS OS:
10. skoleår er noget særligt på Th. Langs Skole. Undervisningen er et målrettet forløb mod afgangsprøven i kombination med 2 spor, som eleverne vælger sig ind på.
Undervisningen er generelt sammensat af to hoveddele:
-
Basistimer, hvor du lærer grundlæggende færdigheder i dansk, matematik, fysik, tysk og engelsk.
-
Projekttimer hvor du arbejder på dit valgte spor.
Lektionerne er på 60 minutter, - det giver ro til arbejdet.
-
Storklasser vægtes højt på Th. Langs Skole. Et lærerteam samarbejder om den enkelte klasse, og vi udnytter muligheden for at arbejde med flerlærerordninger, som både sikrer et nuanceret og kvalificeret samarbejde omkring eleverne, og giver dig optimale muligheder i valg af kammerater og samarbejdspartnere.
-
Lejrskoler prioriteres ligeledes højt. Du får herved andre oplevelses- og læringsmuligheder end til daglig, og du får indsigt, viden og forståelse for dig selv i andre sammenhænge - og for andre kulturer.
Hvad er ellers vigtigt?
-
Afgangsprøver. Th. Langs Skole er prøveforberedende. Det betyder, at du går til samme afgangsprøver som i Folkeskolen.
-
OSO – obligatorisk, selvvalgt opgave. Alle elever i 10. klasse skal lave en større projektopgave med udgangspunkt i deres uddannelsesplan. Vi sætter normalt et par uger af til arbejdet og fremlæggelserne
-
Brobygning. Alle elever i 10 kl. skal 1 uger i brobygning på to forskellige ungdomsuddannelser. 2 dage ét sted og 3 dage et andet.
- andre praktiske informationer:
-
Skemaet ændrer sig flere gange i løbet af året afhængigt af aktiviteter.
-
projekttimerne træder i stedet for andre praktiske eller kreative tilbud.
-
Betaling til lejrskole og diverse ture er indeholdt i skolepengebetalingen. Der kan dog opkræves penge til mad af størrelsesorden 50 kr. pr. dag + op til 150 kr. til entréer o.lign.
-
Som en del af opsparingen til lejrskolen deltager eleverne på skift i rengøringen af deres egne lokaler.
-
10. klasse arrangerer den årlige Gl. Elev fest, - overskuddet går til lejrskolen.
-
Der tages kontakt til forældrene i tilfælde af fravær uden afbud, manglende skriftlige afleveringer m.m.